Kontakt

Drømmen om vand

Den nedre temperaturgrænse for Regnbueørredens overlevelse angives normalt som -0.5oC. Den øvre temperaturgrænse for Regnbueørredens overlevelse ligger ikke helt fast. Den afhænger hovedsageligt af om Ørrederne er fordertomme, ligesom det spiller en væsentlig rolle, om de langsomt er tilvænnet et højt temperaturniveau. Ved 26oC vil der opstå dødelighed i fodertomme og varmetilvænnede Regnbueørreder, og ved 27oC vil kun ganske få overleve. Når Ørreder dør af for høj temperatur, vil leveren fremstå meget bleg.

Optimum temperaturen for Regnbueørred er vanskelig at definere. Optimum for væksthastighed er 20oC. Denne temperatur kræver imidlertid en tilstrækkelig iltforsyning, og at Ørreden ikke er belastet med sygdomme eller snyltere. Imidlertid formerer hudsnyltere sig sig med stor hastighed ved denne temperatur, og mange bakterier trives særdeles godt ved 20oC. Derfor er denne høje temperatur bestemt ikke optimum for Ørredens overlevelse og helbredstilstand. Der er langt færre problemer med snyltere og bakteriesygdomme ved 8-10oC, og muligvis ligger Ørredens optimumstemperatur for overlevelse endnu lavere.

I forbindelse med Dambrugsproduktion anses temperaturområdet 14-16oC for optimalt. Væksten forløber med passende hastighed, og sygdomsproblemerne er ofte overskuelige.

Det er en kendt sag at man ved høje vandtemperaturer let kan give Ørreder så meget foder, at det medfører dødelighed. Det er imidlertid ikke det varme vand, men iltmangel der fører til dødelighed, hvilket også røbes af de symptomer Ørrederne udviser. Problemet opstår ofte hvis Ørrederne flyttes fra koldt rindende iltholdtigt vand til varmere stillestående iltfattigt vand. Dette vil ofte resulterer i massiv dødelighed.